
Er du klar til din næste kamp?
VM i håndbold bliver skudt i gang i aften og hvem elsker ikke, når landsholdet repræsenterer os internationalt?
På fredag d. 13. januar spiller Danmark sin første kamp imod Belgien og vi er klar til at heppe 🔥
I forbindelse med dette herlige VM har vi fået vores konsulent David til at komme med hans bedste tips til, hvordan du kan forbedre din fysik. David har i en årrække slidt sine håndled ned på håndboldbanen, så hans tips er guld værd. Hvad enten du selv spiller håndbold eller blot elsker at heppe foran TV'et, kan du helt sikkert få gavn af Davids tips.
Davids forslag til træningsøvelser:
Squats
Squat er en lidt svær øvelse at lære, men når du først mestrer den, er den rigtig god til at styrke både dine baller, lår, core og ryggen.
Du udfører en squat således:
- Spænd op i maven og træk vejret ind
- Begynd at sænke bagdelen bagud langsomt. Du skal lade som om, at du skal sætte dig på en stol
- Herefter skal du hurtig komme op igen og strække benene. Sørg for at presse med hælene, så du får aktiveret dine ballemuskler. Sørg samtidig for, at du ikke bruger momentum i bunden af øvelsen for at komme op igen.
Lunges
Lunges er en rigtig god øvelse til at styrke forsiden og bagsiden af dine lår, dine baller, samt stabiliserer din core.
Du udfører lunges således:
- Ret ryggen og stå med spredte ben (hoftebredde) og lad armene hænge ned langs siden. Spænd op i baller og core, og ret blikket ligeud.
- Tag et langt skridt frem med det ene ben, og sænk det bagerste knæ mod jorden, når den forreste fod rammer jorden. Herefter skal du sætte kraftfuld af med det forreste ben og komme tilbage til samme position som før start.
- Fortsat herefter med det andet ben.
Stabilitetsøvelser
Det er en rigtig god ide at lave stabilitetsøvelser, og andre øvelser som styrker din core. Du kan med fordel bruge både mavehjul, balancebold, wall ball, slam ball og slyngetræner til stabilitetsøvelser.
Eksplosivitet
Din eksplosivitet kan være rigtig god at træne, da det er noget der virkelig kan rykke din træning. Du kan bl.a. træne din eksplosivitet ved hjælp af en speed ladder.
Skuldertræning
Du kan lave flere forskellige øvelser, til at styrke dine skuldre. Det kan fx være skulderpres med håndvægte, eller du kan bruge træningselastikker.
Stå på et ben med lukkede øjne
At stå på et ben med lukkede øjne er en rigtig god øvelse til at træne og udfordre din balance. Hvis øvelsen ikke er svær nok i sig selv, kan du få en til at skubbe dig, så øvelsen bliver endnu sværere.
Lad dig inspirere af Davids tips til de bedste træningsøvelser, så du kan få nogle bolde i buret. Tjek alle Davids forslag til udstyr her, som lige nu er på tilbud.